En komedie om os alle sammen
En historie om to menneskers fælles liv. Fra det første møde, over kriser og sejre og helt almindelige tirsdage. Der kastes lys på vores måde at være sammen på, misforståelser, fortalelser og forventninger.
Det er genkendeligt og morsomt og giver med garanti stof til samtaler.
AT DELE ET LIV er unik i sin struktur og form. Publikum skaber forestillingen sammen med skuespillerne, idet publikum er med til at afgøre, hvilken rækkefølge scenerne i forestillingen spilles i. Derved får de en unik oplevelse hver aften. Scenerne forbliver de samme, men oplevelsen af dem og deres betydning forandres afhængig af rækkefølgen, fordi de ses med (eller uden) viden om, hvad der sker efterfølgende eller forud.
AF OG MED Mette Rønne og Søren Ruby
KONSULENT Anders Brink Madsen
UDVIKLET i samarbejde med Daniel Lill
MUSIK Jacob Rønne Danielsen
DRAMATURG Ditte Bichel
FOTO Per Pedersen / foto8600.com
PRODUCENT Kulturmarkt og Det Kommende Teater